Golfskolen 2017 – Er du klar til sjove oplevelser?

Kom og spil med alle os i Løgstør Golfklub – vi skriver dig gerne op til næste hold.

Gå til golf og kom med på bølgen. Du får en oplevelse og sport for resten af livet? – Så meld dig på golfskole i Løgstør Golfklub.

Protræner Allan Høgh
Protræner Allan Høgh

Vi har et godt tilbud til dig – kr. 1.500 for golfskolen og begynder- og Klub 9 matcher, samt adgang til 9 hullers banen.

I 2017 har vi planlagt opstart af begynderhold på følgende mandage: 1. maj, 29. maj, 7. august og 21. august.

Du kan udskrive og  læse hele golfskolens program og de enkelte instruktionsprogram  mm. her

Nyhed: Hvis du ønsker at deltage på et rent damehold, opretter vi gerne et 40+ damehold, som starter træningen hver mandag kl. 18.30

Tilbuddet dækker fri adgang til hele øveområdet resten af året, 5 lektioner med vores pro-træner. Fri adgang til deltagelse i begynder- og Klub 9 matcherne på Pay and Play banen, samt stor bane. Regelinstruktion og afsluttende prøver.

Tilmeld dig og du hører nærmere. Første mødeaften skal du påregne ca. 2 time i alt.

Når du har betalt for golfskolen, har du fri adgang til hele øveområdet fra du betaler og indtil du har adgang til den store banen. Dermed har du mulighed for at blive fortrolig med banen inden det rigtig går løs med skoleforløbet.

Golfskolen med instruktion forløber over 5 mandage samt et par teorilektioner. Desuden deltager du gratis i begynder- og Klub 9 matcher hver torsdag fra kl. 17.00.

Tilmelding eller nærmere information kan ske til info@logstorgolfklub.dk eller tlf. 9867 9200

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG, DIN ÆGTEFÆLLE, NABO, OG ALLE DE ANDRE SOM ENDNU IKKE HAR OPLEVET GOLFLIVETS MANGE GLÆDER OG GODE MINDER.

Prisen for golfskolen og prøvemedlemskab kan indbetales på konto 9202 – 0000273244 i Jutlander Bank. Husk at oplyse navn, adresse, tlf. og e-mail.

Send os gerne samtidig en mail, med din fødselsdato, fulde adresse, mail og tlf. nr. således at vi sikre korrekt registrering i vores kartotek.

NB: Er du allerede medlem, så husk at få din nabo tilmeldt.

Begynderudvalget

 


Begynderudvalget – yderligere information

Vi fortæller rigtig gerne mere om vores dejlige golfklub, og du er altid velkommen til at kontakte vores begynderudvalg:

Formand: Per Søborg, Tlf. 2088 3307 – Mail: ps_soborg@stofanet.dk

Per Søborg har en fast stab til afvikling af begyndermatcher
Per Søborg har en fast stab til afvikling af begyndermatcher

Udvalgsmedlem: Jan K. Larsen, Tlf. 4046 8491 – Mail: kronborg.jan@live.dk

Teori lektioner: Edvard Andersen, Tlf. 2399 0315 – Mail: edvard_andersendk@yahoo.dk

Bestyrelses repræsentant: Per Olsen, Tlf. 2469 6462 – Mail: tranevej5@privat.dk

Klubbens pro: Allan Høgh, Tlf. 4052 2768 – Mail: leharparken@mail.dk

Du er også velkommen til at se dig rundt her på hjemmesiden, hvor der er mange flere informationer omkring klubben.


 

Begynder træning og Spil sammen i KLUB 9

Hver torsdag kl. 17.00 samles alle begynderne, hvor klubbens begynderudvalg og klubbens Mentorer, hjælper med afvikling af begyndermatcherne på klubbens 9. hullers Pay and Play bane, indtil du har scoret 18 point på 9 huller. Herefter kan du optages i KLUB 9 på Seaside banen (18 hullers banen). Der vil være gunstart fra flere huller, så vi skal opfordre til, at alle er klar ca. 16.50. Efter begyndermatcherne og Klub 9 matcherne samles alle i klubhuset til en kort snak om dagens spil, regel spørgsmål og præmieoverrækkelse.

Ønsker du at spille på andre tidspunkter, kan det aftales med din Mentor.

Mentorordning

Løgstør Golfklub kan tilbyde en MENTOR, som dels kender klubben, og dels kan hjælpe dig godt igang, og medvirke til at du kan få en god start i klubben.

Definitioner mm.:

Begyndere: Medlemmer uden banetilladelse til SeaSide banen og som spiller på Pay and Play banen

Begyndermatcher: Afvikles på Pay and Play banen

Klub 9: For medlemmer med handicap mellem 36 – 72 på Seaside banen

9 hullers Pay and Play banen: Kan frit benyttes i prøveperioden. Det samme gælder øve området med indspil og putte green, træning i sand bunker samt udslagsbane med frie bolde.

Banetillladelse for Klub 9 på 18 hullers Seaside banen: Kræver minimum 3 runder med et medlem fra begynderudvalget. Herefter kan der spilles sammen med en som har DGU kort (Hcp max 54). Alene medlemmer af begynderudvalget eller Mentor må medtage 2 spillere med hcp 54 eller mere i samme bold.

Golfskole og 3 mdrs. prøvemedlemskab koster kr. 1.500 – Når beløbet er indbetalt på klubbens konto 9202-0000273244, modtager du et bagmærke, som skal være synlig på din golfbag, når du er på anlægget.

Medlemskab af Løgstør Golfklub: Ved indmeldelse i Løgstør Golfklub inden udløbet af 3. mdr. prøveperioden, kan du mod betaling, får lov at spille i klubben resten af året. Prisen afhænger af tidspunktet – spørg i klubben.

Ved opnåelse af handicap 54 – og efter indmeldelse i Løgstør Golfklub – udstedes DGU-kort, som giver fuld adgang til Seaside banen alene, samt adgang til spil på andre golfbaner verden over mod betaling af Greenfee. Herefter betales sædvanlig kontingent iht. klubbens takster, som kan se på hjemmeside her