Pay & Play – 9 huller

Alle er VELKOMMEN på Pay & Play banen……..

Løgstør Golfklub råder over en af områdets flotteste og mest spændende Pay and Play bane, hvor alle har adgang – uanset kunnen og forhåndskendskab til golf.

Banen består af 7 par 3 huller og 2 lange par 4 huller. De enkelte huller har – som de store baner – forskellige sværhedsgrader, bl.a. med forhindringer som sandbunkere og forskellige længder. En mindre sø på banen, kan komme i spil på 2 af hullerne.

Det er billigt, og du kan let bruge flere timer hvis det ønskes – måske sammen med gode venner, naboerne, skolekammerater eller dine arbejdskollegaer.

Hvorfor ikke prøve et golfarrangement som alternativ til bowling, gocartløb, polsterabend osv.?  Vi hjælper gerne med instruktion og udstyr, som naturligvis kan lånes/lejes i klubben.

Giv dig selv og dine venner en oplevelse for livet. Det er langt fra så dyrt som mange tror – se blot vores priser her


Aktuel tilbud til Pay and Play banen – 20% rabat på 10 turs kort

Køb 10-turs kort til kun 800 kr. – du sparer altså 200 kr. eller 20 kr. pr. runde. Kortet er gyldig i 2 år fra købsdatoen.

Priser

Mange har en forestilling om, at golf er dyrt.

Alt er relativt, men prøv at besøge vores anlæg. Brug 1-2-3-4 timer – du bliver hurtigt revet med, og opdager slet ikke tiden. Derfor skulle du måske sammenligne med de alternative muligheder for oplevelser som f.eks. bowling, gokart eller lign, og du vil opdage

Et årskort til Pay and Play banen koster kun 1.800, hvorefter du har ubegrænset mulighed for at benytte banen og hele øveområdet. Juniorer ½ pris.

Alternativet er køb af greenfee billetter enkeltvis til kun kr. 100 kr. pr. gang – Juniorer 50 kr. pr. gang. Ligeledes kan der lejes udstyr til en golfrunde.

Ved større deltagerantal kan der lejes udstyr for 50 kr. pr. sæt, eller 75 kr. incl. trolley (golfvogn).

Øvebolde købes i klubhuset for 10 kr. pr. spand, og betales sammen med greenfee på vores ProBox24 terminal.

Husk at medbringe kvitteringen for greenfee og øvebolde til banekontrollen, som måske kommer forbi.

Dermed er der næsten kun dårlige undskyldninger for ikke at prøve det – måske var golf netop noget for dig.

Efter rundet står vores klubhus naturligvis åben for at nyde en kold øl/vand eller et glas vin.

Henvendelser på tlf. 98 67 92 00 eller send en mail til info@logstorgolfklub.dk.


Tilbud til aktiv ferie for campister, sejlere, forældre og bedsteforældre

Spil golf – så tit du vil – i 3 måneder (eks. maj-juni-juli)  til kun 500 kr. incl. udstyr på vores flotte 9 hullers Pay and Play bane i Løgstør Golfklub. Læs mere om dette “helt vilde tilbud her


Firmaarrangementer – Personale- og gadeforeninger, polterabend, campister osv.

Udslagsbanen er til fri afbenyttelse. Betaling for udslagsbolde sker på ProBox24 automaten i klubhuset.

Alle er velkommen på Løgstør Golfklubs Pay and Play bane. Mod betaling af greenfee, kan alle spille golf på banen, og I kan gå alene eller sammen med andre.

Kommer I i større antal (normalt over 10 personer), hjælper golfklubben gerne med at arrangere en – næsten sikkert – uforglemmelig oplevelser, sammen med f.eks.
•firmaarrangementer
•dine arbejdskollegaer,
•handelsstandsforeningens medlemmer
•erhvervsrådets medlemmer
•din skoleklasse / idrætstime
•naboer og genboer på gaden,
•vennerne
•polterabend
•sommerhusforeningen
•gæster og fastliggere på campingpladsen
•osv. – (kun fantasien sætter grænsen)

Programmet kunne f.eks. består af følgende:
•Kort information omkring golfspillet, regler og sikkerhed
•Instruktion på udslagsbanen, hvor I selv prøve at slå bolde ud
•Puttekonkurrence
•Match på Pay and Play banen over f.eks. 9 eller 18 huller
•Præmieoverrækkelse

Ud over golfen kan vi f.eks. ved ankomsten arrangere kaffe/rundstykker, og senere følge op med f.eks. noget fra grillen, eller mad fra Løgstør Park Hotel. Prisen for et arrangement aftales på forhånd, når vi kender jeres ønsker og deltagerantal.

Et sådant arrangement kræver deltagelse af et antal af klubbens øvede spillere, og må derfor aftales i fornuftig tid forud for arrangementet. Til disse arrangementer råder klubben over et antal komplette golfsæt, som kan lejes af klubben.

Kontakt os evt. på info@logstorgolfklub.dk eller på tlf. 98 67 92 00, med lidt informationer omkring jeres ønsker, dato og tidspunkt, hvorefter vi vender tilbage med forslag til et program.


Skolesamarbejde –  Golfsporten for både piger og drenge

Løgstør Golfklub invitere alle skoler i området omkring Løgstør til et samarbejde omkring Golf. Golfsporten er den hurtigst voksende idrætsgren i Danmark, hvorfor det vil være naturligt, at sporten indgår i idrætsundervisningen på lige fod med de øvrige idrætsgrene og boldspil.

Løgstør Golfklubs 9 hullers Pay and Play bane står til gratis rådighed for undervisning af skoleklasser. Samtidig kan vi til undervisningen stille gratis udstyr og bolde til rådighed.

Golfklubben forventer at skolen selv har lærerkræfter, som kan forestå undervisningen, og dermed også har ansvaret for børnene ved undervisningen. Mangler skolen lærere med kendskab til golfsporten, kan klubben evt. være behjælpelig efter nærmere aftale.

Løgstør Golfklub har i øvrigt en god juniorafdeling, som ud over undervisning afholder matcher på såvel vores egen bane, som baner i området. Dermed kommer juniorerne også i social kontakt med andre unge fra området.

Kontakt eller spørgsmål omkring golf eller aftaler kan rettes til klubben på tlf. 98 67 92 00, eller på info@logstorgolfklub.dk. 

Juniorudvalgets medlemmer:

Formand for juniorudvalget er Lennart Lucassen – Tlf. 4028 1705

Hjælpetræner Michael Bagge – Tlf. 2553 0508