KROLF klubben i LGK

Prøv den nye Krolf bane i Løgstør

Krolf er igennem de seneste år blevet en af de mest populære nye idrætter – og det med god grund. Spillet er let at gå til og kræver ikke det store udstyr og giver mange gode snakke og bekendtskaber.

Spillet er en mellemting mellem kroket og golf – hvor der spilles på et fritliggende græsareal på cirka 1/2 fodboldbane. Her bruges køller, som vi kender fra kroket –  men i stedet for buer, spiller man på huller.

Banen består af 12 huller, som det gælder om at gå igennem med færrest mulige slag.

Spillet er især populær blandt folk på 60+ år, men det er i bund og grund et familiespil, hvor alle kan være med. Populært sagt fra man kan gå til man ikke kan gå.

Du kan læse mere omkring Krolf og udstyr her

Medlemskab af Løgstør Krolf  klub

Medlemskab af Krolf klubben  koster kr. 400 årligt. Incl. gratis lån af udstyr, samt mulighed for at inviterer 3 gæstespillere med årligt. Der betales dog 20 kr. pr. gæstespiller for leje af udstyr.

Ikke medlemmer betaler kr. 50 pr. gang og incl. leje af udstyr.

Banen er åben for alle.

Medlemmer af Løgstør Golfklub er “gratis” medlemmer af Krolf klubben.

Betaling for udstyr og baneadgang for gæster sker på ProBoxen i klubhuset under “varer/udlejning”.