Vælg en side

Løgstør Golfklub har i uge 19 afviklet Road to Made in HimmerLand presented by Freja arrangeret gennem DGU.

En del af arrangementet har omfattet en “nærmest flaget”-konkurrence på klubbens hul 11, hvor den spiller, som – på den enkelte dag – præsterede det bedste slag med kortest afstand til flaget, er vinder af en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022.

Vindere af en partoutbillet til 2022 er:

Mandag         Inger Dalsgaard                  16,75 meter

Tirsdag          Mogens Christensen            4,79 meter

Onsdag         Jens Nielsen                      14,40 meter

Torsdag        Kristian Hedegaard              1,70 meter

Fredag          Peter Jorsal                         1,70 meter

Lørdag          Jamie Donhou                     8,48 meter

Søndag         Aage Christensen                0,98 meter

 

Blandt de 7 heldige/dygtige dagsvindere er (af klubbens egen “Notarius Publicus”; Mie -!) udtrukket yderligere en gevinst, nemlig en VIP-billet til en udvalgt dag til Made in HimmerLand 2021, altså allerede i år. Inkluderet i præmien er 6 hullers miniturnering på HimmerLands nye akademi-bane, VIP parkering, adgang til egen lounge samt fuld forplejning hele dagen inkl. drikkevarer.

Den udtrukne vinder til VIP-billetten til 2021 blev: Peter Jorsal.

Tillykke til alle vindere. Vinderne får deres præmier/billetter tilsendt via mail direkte fra Made in HimmerLand.

 

Road to Made in Himmerland presented by Freja bestod også af en virtuel “støtteturnering” til fordel for juniorarbejdet i Løgstør Golfklub.

Ved klubmedlemmernes tilmelding til den virtuelle match og deres betaling af matchfee/støtte på minimum kr. 50 får medlemmerne tilsendt en præmie i form af en dagsbillet til Made in Himmerland 2022, altså til næste år. Deltagerne får deres præmie/billet tilsendt via mail direkte fra Made in HimmerLand.

Det samlede støttebeløb er opgjort til kr. 1.875.

Beløbet går direkte til juniorarbejdet i Løgstør Golfklub. Tak til de klubmedlemmer, som ved deltagelsen har ydet støtte til klubbens ungdomsarbejde.

 

 

Løgstør Golfklub sender en stor tak til Made in HimmerLand presented by Freja for det fine setup til begge arrangementer og for præmierne. Måske vi kan se frem til en gentagelse til næste år med endnu flere deltagere ?