Vælg en side

2023 er ved at være forbi, og vi kan se tilbage på et aktivt og fint Golf år.

Tak til alle vores frivillige, som igen i 2023 har ydet en kæmpe indsats, så vi har kunne afvikle mange fine Golfrunder på anlægget i Løgstør, vi håber i alle, er klar til en ny tørn i 2024.

Planlægning af 2024 er i fuld gang.

Husk det er nu, du skal tilmelde dig Limfjordsgolf, hvis du ønsker at spille på et hold i 2024 – Du tilmelder dig på Golfboks, vælg Klubturnering, Husk at vælge 2024, og vælg Herre eller Dame Golfring Limfjorden.

Matchudvalget har præsenteret årets match program,  – kan ses på Golfboks og hjemmeside. – Tilmeld dig allerede i dag, gå på Golfboks, vælg Klubturnering, vælg 2024 og tilmeld din online til den match du ønsker at deltage i.

Der er planlagt arbejdslørdag 23.3.2024. Tilmeld dig på Golfboks, vælg klub turnering, vælg 2024 og vælg arbejdslørdag.

Medhjælpermatch og fest afholdes lørdag 19.10.2024. – Tilmeld dig på Golfboks, vælg klub turnering, vælg 2024 og vælg Krolf eller Golf match og husk også at tilmelde dig til festen.

Husk også Generalforsamling onsdag den 7.3.2024, har du ting som du ønsker behandlet her, sender du dine ønsker på info@logstorgolfklub.dk eller kontakter et medlem af bestyrelsen inden 10.2.2024.

Har du lyst til at løse en opgave i bestyrelsen, så kontakt Per Olsen på 24696462 og hør om dine muligheder.

I forbindelse med åbningsmatch søndag 7.4.2024, håber vi at kunne indvi vores nye Solcelleanlæg, som er lagt op sammen med nyt tag på Maskinhuset. Vi har fået tilskud til projektet fra Norlys med kr. 100.000 og kr. 50.000 fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland. – og muligvis kr. 100.000 fra Vækstfonden.

Som bekendt har banen de seneste dage været lukket på grund af sne, men vi håber igen snart at kunne åbne Sea Side Banen og Pay & Play Bane. Tjek løbende klubbens hjemmeside eller følge med på GLFR App.

Opkrævning af kontingent for 2024 udsendes her primo januar 2024.

God Jul og Godt Nytår.

Ønskes i alle fra bestyrelsen i Løgstør Golfklub