Vælg en side
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Danmarks største nærmest pinden konkurrence og støtteturnering for Juniorarbejde i klubben.

maj 10 @ 0:01 - maj 16 @ 23:59

kr.50

Road to Made in Himmerland

Som noget nyt har Løgstør Golf Klub valgt at deltage i Danmarks største nærmest pinden-konkurrence: Road to Made in HimmerLand, som omfatter to aktiviteter i én:

  1. En nærmest pinden-konkurrence i uge 19
  2. En indsamling til klubbens juniorarbejde blandt medlemmerne.

Begge aktiviteter understøttes af Made in HimmerLand presented by Freja med flotte præmier.

Alle, der spiller på vores 18 hullers Sea Side Bane i uge 19 kan deltage i ”nærmest hullet” konkurrencen, og der er flotte præmier på højkant. Du skal dog have en spillemakker med som markør og slaget skal indgå i en normal runde. Det er gratis at deltage.

Hvis du slår et slag, der ligger tættere på flaget end dagens hidtil bedste, så husk at skrive dig på sedlen ved green og få din markør til at kvittere for slaget. Nærmest flaget konkurrencen er hele ugen på hul 11, fra hhv. herre GUL eller dame RØD tee.
Hvis du ved dagens afslutning har slået dagens bedste slag, vinder du en partoutbillet til Made in HimmerLand i 2022. Vinder du efterfølgende klubbens lodtrækning blandt de 7 dagsvindere, vinder du ovenikøbet en eksklusiv VIP billet til torsdag i dette års udgave af Made in HimmerLand. En billet, der er i høj kurs, da der ikke bliver mulighed for at købe billet til årets turnering

Alle vindere indrapporteres efterfølgende til Dansk Golf Union, som vil liste alle vinderne med navn, afstand og klub på Golf.dk samt videregiver information om navn og mailadresse til Made in HimmerLand til brug for udstedelse af billetter.
Vi glæder os til at se dig i klubben i uge 19, og måske bliver det dig, der skal til HimmerLand og se golf i verdensklasse?

Den anden del af Road to Made in HimmerLand er målrettet 100% til fordel for vores juniorarbejde.
Vi har på Golfbox oprettet en virtuel støtteturnering (Indsamling til juniorarbejde i Løgstør Golfklub Road To Made in Himmerland), som løber i hele uge 19. Når du tilmelder dig turneringen og betaler et tilmeldingsfee på mindst kr. 50,- (du kan vælge imellem flere beløb) så går dette beløb ubeskåret til klubbens juniorarbejde. Vi kalder det en virtuel turnering, da der ikke spilles en decideret turnering, og du vil se, at turneringen derfor kun omfatter 1 hul.
Alle medlemmer, der deltager i ”turneringen” og dermed støtter juniorarbejdet med mindst 50 kroner, præmieres med en torsdags dagsbillet til Made in HimmerLand presented by Freja i 2022.

På forhånd tak for støtten.

Med Venlig Hilsen
LØGSTØR GOLF KLUB

 

 

Detaljer

Start:
maj 10 @ 0:01
Slut:
maj 16 @ 23:59
Pris:
kr.50
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Løgstør Golfklub
Telefon:
98679200
E-mail:
info@logstorgolfklub.dk
Hjemmeside:
www.logstorgolfklub.dk

Sted

Løgstør Golfklub
Viborgvej 130, Ravnstrup
Løgstør, 9670
+ Google Maps
Telefon:
98679200
Hjemmeside:
www.logstorgolfklub.dk