Golf ved Limfjorden (Frit Spil)

Golf ved Limfjorden er et lokalt supplement til Regionsgolfen og FritSpilsordningen. 

Turneringen administreres af en” Komite”.

Det er på ingen måde tanken, at dette skal erstatte regionsgolfen. Derfor spilles alle indledende puljekampe i april og august. Det er målet, at flere herrer/senior skal tilbydes spillemuligheder og samtidig at styrke Fritspilsordningen i de 9 tilsluttede golfklubber.

Deltagelse i holdturneringen “Golf ved Limfjorden” er for herrer 60+ og gratis for medlemmer af “Frit Spil 2018” – alternativt betales ½ greenfee. Der betales dog for efterfølgende spisning (ca. 80,00 kr).

Der spilles hulspil, og vinder man sin kamp, er der tradition for at byde taberen på en øl/vand.

Der spilles fra scrath i handicapbestemte rækker (A (Hcp. – alle), B (Hcp. min 15,0) og C (Hcp. min 20,0 ) og D (Hcp min. 25,0) og kræves at man mindst er fyldt 60 senest 31. december 2018.

Spilledatoerne for 2018 er fastlagt til følgende: 27/3, 3/4, 10/4, 17/4, 24/4 og 7/8, 14/8, 21/8, 28/8 og 4/9. Først når holdene er sat medio januar, får vi de endelige spilledatoer på hhv. hjemme- og udebane.

Hvert hold består af 6 mand, hvor der spilles 1. – 2. – 3 og 4. singler og en foursome. Singlerne skal spilles i hcp-orden med laveste hcp som 1.ste single osv. Hvert hold udpeger en holdkaptajn, som har det praktiske ansvar for bestilling af mad til hjemmekampe, udfyldelse af holdkort og indberetninger.

Ved tilmeldingen bliver du automatisk placeret i den række, du tilhører. Holdsammensætningen kan dog være anderledes. Den række du starter sæsonen i, forbliver du i, uanset ændringer i hcp under vejs. Du kan derfor ikke spille på flere hold i løbet af en sæson.

Tilmelding  for 2018 udløb den 15. januar 2018, men har du lyst at spille, så kontakter du Kjeld Sørensen tlf. 21747775 eller ringer til klubben på 98679200, så prøver vi at få dig med på et af de 4 hold, som klubben har tilmeldt i 2018.

For at kunne tilmelde dig, skal du være mand og have et handicap på max. 36, samt være fyldt 60 år inden 31-12-2018. Der arbejder p.t. på at få et Damehold op at stå, du kan ligeledes høre nærmere herom, ved at kontakte Kjeld Sørensen på tlf. 21747775.

Du kan se mere på www.golfvedlimfjorden.dk