Copy
Nyhedsinformationer fra Løgstør Golfklub
Få vist dette nyhedsbrev i din browser
Nyhedsinformation fra Løgstør Golfklub - Oktober 2020 (3)

Hermed seneste nyt fra Løgstør Golfklub.
Vi håber du har lyst til at læse nyhedsbrevet. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet fra Løgstør Golfklub, har du mulighed for at afmelde det nederst i nyhedsbrevet.
Det håber vi selvfølgelig ikke at du gør, idet vi ønsker at du kan videregive nyttige oplysninger til vores mange gæster.

Nye Covid 19 restriktioner

De nye krav betyder, at alle fra og med torsdag den 29.10.2020 skal benytte mundbind, når de går ind i klubhuset eller i bagrum.
Der må max. opholde sig 10 personer i hvert rum i Golfklubben. Dvs. bagrum, parkeringsplads, gårdsplads, forkontor, klublokale (kan opdeles i 2 rum, når foldedør er trukket fra). Man kan også benytte klublokalet på 1. sal.  
Vi anbefaler du selv medbringer en fl. sprit, som du kan benytte når og hvis du har rørt flagstang, river, boldspande og træningsbolde, låg på skraldespande, dørhåndtag m.m.
De nye krav betyder også, at matcher kun kan afvikles som løbende start. Det anbefales derfor, at de klubber i klubben som står for matcher torsdag, lørdag og søndag, laver en match, som lægges op på Golfbox under Klubmatch. Der er her i vinterhalvåret adgang for alle. Det betyder man går på Golfbox og tilmelder sig inden dagen i forvejen kl. 17.00 – hvorefter klubben som står for afvikling af match, så efterfølgende udsender en startliste.

De som deltager i matchen, møder så ind max. 10 min. før de ønsker at starte opvarmning (udslag på udslagsbane) Ønsker du at få udleveret scorekort, møder du op i klubhuset 10 min. før start. Det anbefales dog, at man benytter Golfbox apptil at føre scorekort, hvorfor den som opsætter matchen udsender kode til indsendelse af score, så de bliver lagt direkte ind i matchen.
Det anbefales at man anmoder de som deltager i match, at de indbetaler match fee på mobil pay. Mobil pay nr. og match fee vil fremgå af matchbetingelserne.
Det vil ligeledes fremgå af matchbetingelserne, hvordan og hvornår man kan få udleveret evt. præmier, samt hvordan man offentliggør resultat for dagen.
Går du en privat runde, anbefales det, at du booker tid på Golfbox og bekræfter tiden på Golfbox app, samt benytter Golfbox app til at føre scorekort.
 
Du kan læse den fulde ordlyd af klubbens restriktioner her
Håber vi trods restriktioner fortsat kan få lejlighed til at spille nogle fine runder på Golfbanen.
Pas godt på dig selv.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen.

Limfjordsgolf

Ønsker du at spille på hold i Limfjordsgolf i 2021, skal du huske at tilmelde dig.
Du tilmelder dig på Golfbox, vælger klubturneringer, vælger Limfjordsgolf 2021,
Du kan også her læse om betingelser, rækker m.m.
Der bliver kun tilmeldt hold, hvis der er nok personer tilmeldt her 15.1.2021.
Tilmelder du dig efter denne dato, kommer du på reservelisten og får kun plads på holdet, hvis der er en ledig plads.
Du kan læse mere om Limfjordgolf på https://www.golfringlimfjorden.dk/

 

Regionsgolf

Ønsker du at spille Regionsgolf i 2021, er det nu du skal tilmelde dig. Du tilmelder dig på Golfbox,
vælger klubturneringer, vælger Regionsgolf 2021.
Du kan også her læse om betingelser, rækker m.m.
Der bliver kun tilmeldt hold, hvis der er nok personer tilmeldt her 15.12.2020.
Tilmelder du dig efter denne dato, kommer du på reservelisten og får kun plads på holdet, hvis der er en ledig plads.
Du kan også læse om Regionsgolf på https://rgd.dk/

 

Facebook

Husk at du også kan følge Løgstør Golfklub på Facebook, du finder os på siden:
Løgstør Golfklub - Alle er velkommen
Her bliver der løbende opslået billeder, aktiviteter og begivenheder fra golfklubben
Det er vigtigt at du deler opslagene med dine venner, så vi når rigtig langt omkring med promovering af vores fantastiske golfklub.


Copyright © 2020 Løgstør Golfklub, All rights reserved.