Vælg en side

Bliv en del af Krolf-Fællesskabet i Løgstør Golfklub

Krolf giver god motion og hyggeligt samvær.

 

Krolf handler om fællesskab, udfordringer, sundhed, en hyggelig aktivitet og meget mere end bare tidsfordriv. Krolf er igennem de seneste år blevet en af de mest populære nye idrætter – og det med god grund. Spillet er let at gå til og kræver ikke det store udstyr og giver mange gode snakke og bekendtskaber. Spillet er i bund og grund et familiespil, hvor alle kan være med. Populært sagt, fra man kan gå, til man ikke kan gå.

Dyrk en aktivitet med masser af frisk luft, fællesskab og udfordringer med plads til både børn, unge, voksne og ældre – nybegyndere som rutinerede. Som medlem af klubben får du masser af socialt samvær, hyggelige oplevelser med klubfællesskabet, mens du bliver en bedre spiller. Vi hjælper, udfordrer og vejleder dig som nyt medlem og vil glæde os til at se dig.

Så mangler du en at spille krolf med? Vil du være med i et hyggeligt motionsfællesskab? Så kig forbi din lokale krolfklub – LØGSTØR KROLFKLUB.

Medlemskab af Løgstør Krolf  klub

Løgstør Krolfklub har 3 x 12 huller. Klubben stiller køller og kugler til rådighed. Banen er åben for alle.

Krolfklubben spiller 2 gange om ugen tirsdag og torsdag kl. 9.30 – 12.00, inklusiv fælles kaffe og hygge.

Medlemskab af Krolf klubben koster kr. 381 årligt. inklusiv lån af udstyr.

Medlemmer af såvel Krolf- som Golf Klub betaler ikke for spil på Krolfbane.

Medlemmer af såvel Krolf- som Golf klub kan, hvis de selv spille med, invitere op til 3 gæster med på en runde. Der betales  33 kr. pr. gæstespiller for leje af udstyr. Betaling sker på Golf More automaten i klubhuset under “varer/udlejning”. – Vælg Krolf – og vælg medlem.

Gæster som ikke er ifølge med medlem af Golf eller Krolfklub, betaler kr. 60 inkl. lån af udstyr.

 

 

Her finder du:

Bestyrelsen i Krolfklubben, klubbens vedtægter og internationale regler.